Jeg renser kun min hud med et produkt én gang om dagen. Om aftenen.
Det er nemlig dér, der virkelig skal noget af: makeup, solcreme, talg, snavs og alt det, der har samlet sig i løbet af dagen. Om morgenen springer jeg hele olierensningen over. Et skvæt vand er nok for mig, før jeg lægger Hydrating Essence og Nourishing Beauty Oil på.
Om aftenen: tag dagen af din hud
Om aftenen bruger jeg Soothing Cleansing Oil. Jeg masserer olien ind i tør hud, gerne lidt længere end du tror, og tager den roligt af med en varm, fugtig klud. Bagefter kommer Hydrating Essence og Nourishing Beauty Oil.
Det er tidspunktet, hvor makeup, solcreme og dagen skal ordentligt af, uden at din hud bliver strippet. Olie løsner olie, så du behøver hverken skrubbe eller skumme. Er du stadig lidt skeptisk over for olie i ansigtet, har jeg skrevet om, hvorfor du ikke behøver at være bange for olie.
Om morgenen: start blidt med vand
Skyl dit ansigt med lunkent vand i stedet for at rense igen med et produkt. Læg derefter Hydrating Essence og Nourishing Beauty Oil på, og mærk efter, hvordan din hud føles.
Føles den stadig lidt stram? Så giv den et ekstra pust essens eller en dråbe mere olie. Din hud fortæller dig ret præcist, hvad den mangler, hvis du giver den et øjeblik.
Hvorfor ikke rense om morgenen?
Om aftenen tager du dagen af. Om morgenen har din hud ikke været ude i verden siden. Den har brugt natten på at restituere, forny sig og bygge sit eget beskyttende lag op til den dag, der venter.
Det lag vil du ikke vaske af igen klokken syv. Det er en del af hudens naturlige forsvar, og uden det bliver den mere sårbar.
Føles din hud stram, tør eller trækkende lige efter rens, er det ofte et tegn på, at du fjerner for meget. Om morgenen har din hud mere brug for fugt og næring (og eventuelt beskyttelse) end for endnu en rens.
Oftere er ikke det samme som bedre
Jeg ved godt, at det går imod det, de fleste af os har lært. Rent skal være rent, helst to gange om dagen, og gerne så det knirker.
Jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at det at rense ansigtet flere gange om dagen kan være den største grund til, at din hud driller. Efter mere end ti år med olierensning og utallige samtaler med kvinder om deres hud tør jeg godt påstå, at 95 % af de "hudproblemer", jeg hører om, handler om for meget og forkert rens. Det er min erfaring og min overbevisning, ikke et studie. Men jeg ser det igen og igen.
Prøv det anderledes i 7 dage
Renser du stadig flere gange om dagen? Så giv det her en uge:
- Om aftenen: Soothing Cleansing Oil på tør hud. Massér, og tag den af med en varm, fugtig klud. Derefter Hydrating Essence og Nourishing Beauty Oil.
- Om morgenen: kun lunkent vand. Derefter Hydrating Essence og Nourishing Beauty Oil.
- Hele ugen: mærk efter. Hvordan føles din hud lige efter rens? Og hvordan har den det sidst på eftermiddagen?
Skriv gerne ned, hvad du lægger mærke til. Det er din egen lille hudanalyse, og den er mere værd end nogen etiket.
Vil du se, hvordan jeg gør, kan du følge ritualet trin for trin i vores videoer om The Basics. Og vil du prøve de tre trin, før du går all in, findes de også i rejsestørrelse som The Try Out Kit.
Én rens om dagen. Om aftenen, med olie. Giv din hud lov til at beholde det, den selv har bygget op i løbet af natten.
Kærlig hilsen,
Debbie